Sponsorater

Som erhvervsdrivende i Odense betragter Bonnesen Advokater det også som sin opgave at deltage aktivt i det lokale foreningsliv for derved at bistå og deltage i videreudviklingen af forskellige foreninger og selskaber af mere ideel karakter.

Som udgangspunkt har de sponsorater Bonnesen Advokater giver, tilknytning til eller udspringer fra Fyn. Dette afspejler samtidig Bonnesen Advokaters markedsprofil som en landsdækkende virksomhed med base i Odense og en klar lokal tilknytning.

Hos Bonnesen Advokater har vi tradition for at støtte sporten, og vi har således igennem mange år sponsoreret Odense Håndbold og OB samt Riwal Platform Cycling Team. Bonnesen Advokater har sportsret som et af virksomhedens specialer, og derved giver de sportslige sponsorater samtidig mening for os som virksomhed.

Indenfor især sportslige sponsorater ønsker vi at sponsorere både elite og bredde. Da det ikke kun er de store etablerede sportsklubber, som har behov for støtte, sponserer Bonnesen Advokater derfor også helt almindelige sportsforeninger såsom DBU Fyn.

I forbindelse med sponsorater indenfor sportens verden, ønsker Bonnesen Advokater også at bidrage til organisationer og initiativer indenfor velgørenhed. Derfor har vi valgt at støtte Scleroseforeningens velgørenhedsløb Cykelnerven samt Team Rynkeby og Børnecancerfonden.

Udover støtte til sporten, sponserer Bonnesen Advokater også organisationer og tiltag indenfor det fynske kulturliv. Det gør vi fordi, vi finder det naturligt at bidrage til sikringen af udviklingsmulighederne for det fynske kulturliv, som i disse år er under stor udvikling. Vi støtter bl.a. H.C. Andersen Festivalen og Odense Sommerrevy.